22 80 10 18 info@jakobsoegaard.dk

Om Jakob Søgaard

Mit navn er Jakob Søgaard, født i 1974, opvokset i Skibby og bosiddende i Frederikssund. Jeg er autodidakt billedkunstner og har været kreativ siden min barndom.

Jeg har altid haft en sans for den ”Røde tråd” i forhold til sammensætningen af materialevalg og farver. Efterfølgende op igennem årerne førte det til gennemrenoveringer af ejendomme. Med alt fra rå mursten og anlægning af have, til mindste detalje indenfor i hjemmet. Mit hoved og mine tanker slapper af, når jeg får lov at være kreativ. Jeg står gerne op midt om natten for at udføre en spontan idé eller sætte det der sidste særlige spartel strøg på lærredet.

Jeg har et stort behov for at få mine tanker, idéer og kreativitet ud i livet. Dette har ført til at jeg tidligere har åbnet en tøjbutik og en livsstils forretning med tilhørende webshop indenfor fransk landstil & brugskunst. Jeg har desuden været medvirkende til renovering samt åbning af en større kælder café på Studiestræde 7 i indre København.

Jeg har aldrig været god til at holde mig indenfor rammerne igennem livet. Jeg synes det er kedeligt og demotiverende ikke at må og kunne overskride grænser. Stille spørgsmålstegn og provokere lidt indimellem for at fremtrylle folks virkelige jeg. Med det abstrakte er her ingen grænser. Jo mere du overskrider dem, jo federe bliver malerierne.

Jeg er vild med en skæv og anderledes kreativ tankegang, godt blandet med alt det upolerede og uperfekte. Læs mere om dit eget maleri her >

Jeg har ingen speciel stil. De stærke farver er og vil dog altid være en fællesnævner. Jeg vælger at tro på at farver kan påvirke vores humør, trivsel, dagligdagen og sågar depression… jo stærkere farver, jo bedre.

Se maleri eksempler her>

Til forsiden her >